
Se dine bøger og lydbøger på alle dine enheder med Bøger på Mac
Med iCloud vises dine bøger, PDF-dokumenter, markeringer, noter og bogmærker automatisk i Bøger på din Mac, din iPhone, iPad og iPod touch, når du er logget ind med samme Apple-id. Du kan nemt hente bøger og lydbøger, du vil læse eller lytte til, uanset hvor du er.
Med Bluetooth vises dine lydbøger automatisk i programmet Lydbøger på dit Apple Watch og CarPlay, så du kan lytte til dem, når du er på farten.
Se bøger og PDF-dokumenter, du har føjet til Bøger
På din Mac: Vælg Apple
> Systemindstillinger, klik på Apple-id, og klik derefter på iCloud. Ud for iCloud Drive (sørg for, at det er valgt) skal du klikke på Indstillinger og derefter vælge Bøger.På din iPhone, iPad eller iPod touch: Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud (eller Indstillinger > iCloud), slå iCloud Drive til, og slå derefter Bøger til. Gå derefter til Indstillinger > Bøger, og slå iCloud Drive til.
Se samlinger, bogmærker, markeringer og noter
I programmet Bøger
på din Mac, skal du vælge Bøger > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter vælge “Synkroniser samlinger, bogmærker og markeringer på tværs af enheder”.
Lyt til lydbøger på farten
På dit Apple Watch: Som standard synkroniseres to lydbøger fra samlingen Læser eller Vil læse til dit Apple Watch. Du kan også synkronisere lydbøger til dit Apple Watch manuelt. Se Tilføj lydbøger til Apple Watch.
Med CarPlay: Du kan lytte til lydbøger, mens du kører. Se Apple-supportartiklen Afspil musik, podcasts, lydbøger og nyheder i bilen.
Du kan se bøger eller lydbøger, du har købt på andre enheder, ved at gå til dine kontooplysninger i Bøger på enheden og derefter hente emnerne.
Du kan skjule bøger og lydbøger, som du har købt i boghandlen, og som du ikke vil se på dine enheder. Skjulte emner vises hverken i dit bibliotek eller i iCloud. Hvis du har indstillet Familiedeling, kan dine familiemedlemmer hverken se eller hente skjulte bøger eller lydbøger.